• Bavarian-aktie falder tungt efter svigtende koppevaccine-salg

    المصدر: BDK Finans / 08 مايو 2024 03:24:16   America/New_York

    Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic falder markant på den københavnske fondsbørs onsdag morgen, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for første kvartal i år. Aktien handles fra morgenstunden mere end seks procent lavere end ved børsluk tirsdag. Bavarian Nordic har de senere år haft stor succes med sin koppevaccine, der blandt andet sælges under navnene Jynneos og Imvamune. Men i første kvartal var der et kraftigt faldt i salget af vaccinen, der blandt andet kan bruges til at forebygge abekopper. Der blev kun solgt for 344 millioner kroner vaccine, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad Bavarian Nordic solgte koppevaccine for i samme kvartal sidste år. Det er der flere forklaringer på - blandt andet at der efterhånden er styr på smitten mod abekopper efter det store udbrud i 2022. Samtidig er salget ikke jævnt fordelt ud over året, så tallene kan svinge en del fra kvartal til kvartal. Den lavere omsætning betyder, at Bavarian Nordic kommer ud af kvartalet med et underskud på 114 millioner kroner. Det skal ses i sammenhæng med, at første kvartal i 2023 endte med et overskud på 376 millioner kroner. /ritzau/MarketWire https://www.berlingske.dk/business/bavarian-aktie-falder-tungt-efter-svigtende-koppevaccine-salg
شارك على،